21. août 2020 - 10:00 jusqu'à 15:30
Online, Arhus
Partager sur:

Online Healing "Forening af Modpoler - Sjæl og Slægt" | vendredi, 21. août 2020

ONLINE HEALINGSWORKSHOP

"FORENING AF MODPOLER - SJÆLEN OG SLÆGTEN"



Vi kan være født med meget forskelligartede sider, der i bedste fald supplerer hinanden perfekt og skaber balance, men måske oftere har det med at komme i karambolage med hinanden og spænde ben for os.



Vores modpoler kan således både være balanceskabende, men også det direkte modsatte.



Denne dag vil vi primært arbejde med de modpoler sjælen og slægten bringer med sig.



De erfaringer vores slægt har gjort sig gennem utallige generationer sidder som aftryk i vores DNA og påvirker os bevidst og især ubevidst. Den energi og de kompetencer vi bringer med os som sjæl, kan indimellem virke ret uforenelig med slægtens energi.



Hvis f.eks. en meget let og kærlig sjælsenergi lander i en tung og traumepåvirket slægt, eller en meget fremadstormende og ivrig sjæl lander i en tilbageholdende og frygtsom slægt, kan det skabe indre splid.



Vi inkarnerer ikke i vores familie uden grund og finder vi ud af at få de to modpoler til at arbejde sammen, kan de meget forskellige sider skabe en helhed, der bliver til noget helt tredje - vores helt unikke og solide balance- og styrkepunkt.



Vi vil på denne dag modtage kanaliseret healing, der hjælper os med at finde balancepunktet i rummet mellem de to poler.



Vi rasper lidt af kanterne hist og her ved at forløse traumer og blokeringer, der står i vejen for, at vi kan få det bedste ud af vores meget modsatrettede kræfter og føre dem tættere sammen.



Og så holder vi os åbne for, hvad der ellers kommer af healing fra det bevidsthedsfelt af kosmiske og jordiske magiske mestre, jeg arbejder sammen med.



Du skal være forberedt på, at du vil få masser af dybtgående healing hele dagen, der arbejder på celleplan og gradvist folder sig ud i dig i tiden efter. Det er derfor muligt, du vil være påvirket af energierne i nogle dage/uger efter.





PRAKTISK INFO:

Tilmelding og betaling senest d. 20. august kl 20.

Du tilmelder dig ved at sende en besked via Messenger eller mail email.



Pris: 550,-



Betales via mobilepay 53230.

Har du ikke mobilepay, så skriv til mig, så får du mit kontonr.



Workshoppen afholdes online via Zoom webinarprogram fra kl. 10 til ca. 15.30 med 45 min. frokostpause.



Det er bedst for interaktionen, hvis du er med live, der optages dog en video og lydfil, som du kan downloade og se senere, hvis det ikke er muligt.



Link til Zoom sendes til dig via Messenger eller mail senest dagen før.





HVEM ER JEG

Jeg er healer/energiarbejder/magiker med klinik i Aarhus. Jeg arbejder bl.a. med omkodningshealing, forløsning af slægtsindbårne traumer og spirituel opvågning.

Hvis du vil vide mere om mig og den form for healing, jeg arbejder med, kan du se mere på www.healdigglad.dk eller

https://www.facebook.com/HealDigGlad/